I marts 2012 drøner en stor flok af HÖJSKOLENDK's tidligere elever afsted til Bad Gastein i Østrig. Her venter en fantastisk uge med masser af ski, snowboard, fester, røverhistorier, gamle minder og højt humør.
Det skal være en tilbagevendende tradition at HÖJSKOLENDK og tidligere elever hvert år tager på skitur sammen og dermed holder fast i fællesskabet og desuden skaber nye relationer på kryds og tværs af de forskellige hold vi hvert år sender afsted.
Der er mange tilmeldte på første tur og det tegner lovende i forhold til kommende års skiture. Det er vi super glade for!









