Projektstyring & Teambuilding

 

Projektstyring & Teambuilding er et spændende og absolut relevant fag i forhold til din fremtid som enten medarbejder, leder eller måske endda iværksætter. Du får et godt teoretisk fundament og masser af praktisk erfaring med projektledelse, teamudvikling, gruppedynamik, teamcoaching, feedback, refleksion og teamroller. Vi laver personlighedstests og teamprofilanalyser, så du får grundig indsigt i dine stærke sider som teamplayer og vi går tæt på dine udviklingsmuligheder, så du kan blive en endnu dygtigere udgave af dig.


Vi skal desuden arbejde med teorien bag projektstyring og de procesværktøjer, der bla. ligger til grund for en succesrig projektleder. Fra kreativ idéfase til detaljeret og grundig planlægningsfase, afvikling af projektet og slutteligt den gode afslutning der kræver refleksion og evaluering.


Som afslutning på faget omsætter vi teori til praksis og I laver jeres helt eget projekt.


Projektstyring & Teambuilding byder på masser af udfordrende samarbejdsøvelser og er en rigtig spændende, inspirerende og sjov start på højskolen!


Glæd dig!


--------------------------------------------------

Er det mest teori eller praktisk?
Vi skal selvfølgelig bruge lidt tid på at arbejde med de grundlæggende ”værktøjer” i både projektstyring og teambuilding, og der hører lidt teori til dem begge. Dog er al vores undervisning baseret på ”Experiential learning”, der frit oversat betyder ”aktiv/oplevelsesbaseret læring”. Derfor fylder det praktiske over 80-90% af undervisningen og læring og udvikling kommer hovedsageligt fra det praktiske. Engagementet er altid super højt og der er masser af udfordrende, komplekse og sjove teambuildingøvelser, der både skaber grin, frustationer og fede team og fællesoplevelser.


Hvad kan jeg bruge det til?

99,9% af alle mennesker har relationer de på en eller anden måde samarbejder med – oftest for at opnå nogle gode og brugbare resultater. Når vi indgår i en sådan relation er det en klar fordel at vi har forståelse for de dynamikker og mekanismer der har stor indflydelse på både proces og resultat.
Jo dygtigere vi er til at indgå i teams og fællesskaber jo nemmere er vi at arbejde sammen med.
Jo større forståelse vi har for os selv som individer og teammedlemmer, jo nemmere har vi ved at bidrage med lige nøjagtigt det vi er allerbedst til.


--------------------------------------------------


Hvad tænker tidligere elever om faget og underviseren?


“Thomas er en af de mest inspirerende undervisere jeg nogensinde er stødt på. Hans evne til at gøre undervisningen levende og underholdende, bliver stærkt understøttet af hans praktiske og teoretiske viden om projektstyring, teambuilding, ledelse, gruppedynamik og selvudvikling.


Jeg vil til enhver tid, anbefale hans spændende undervisning og ikke mindst Thomas og HÖJSKOLENDK!”


- Laura Gonzales, København


--------------------------------------------------


“Jeg er blevet undervist af Thomas i 3 uger i Teambuilding & Projektstyring. Det var 3 ugers spændende og  intens undervisning, hvor jeg blev klædt utroligt godt på indenfor faget – samtidigt har det haft stor relevans for mig, til hverdagslivet på arbejdsmarkedet.


Undervisningen var meget varieret med både praktiske øvelser, teori og gruppearbejde. Den bedste måde at lære på efter min mening!


De 3 ugers undervisning, har gjort mig klogere på mig selv og jeg kender nu mine stærke og svage sider.”


- Susie Midtgaard Pedersen, Århus


--------------------------------------------------


”Undervisningen i faget ”Teambuilding & Projektstyring”, jeg modtog under mit højskoleophold, var noget af det mest spændende jeg har deltaget i!


Dette skyldtes ikke mindst en utrolig inspirerende og engageret lærer; Thomas F. Carlsen. Thomas udviste meget stor professionalisme og jeg var aldrig i tvivl om at han selv brændte inderligt for dette faget. Han formåede virkeligt at gøre undervisningen interessant gennem tankevækkende og sjove teambuilding øvelser, hvor man fik lov til både at grine og tænke sig om en ekstra gang, for virkeligt at forstå øvelsens budskab.


Hvad fik jeg ud af min undervisningen? Jeg fandt ud af hvor vigtigt det er, at jeg reflekterer over mine handlinger og tanker. For på den måde at kunne udvikle mig og opdage hvor vigtigt det er, at jeg udfordrer mig selv, og mærker livet på min egen krop. Jeg lærte vigtigheden af at man fungerer godt sammen i en gruppe, og at alle typer er vigtigere, for at man kan udføre et effektivt stykke arbejde sammen.


Thomas er som underviser inspirerende, dygtig, underholdende, sjov og samtidig en god ven.”


- Jonas Simonsen, Århus

HÖJSKOLENDK »

HÖJSKOLENDK
Kildevældsgade 60, 3.
2100 København Ø

Højskole rejser

Kontakt »

Tlf:       +45 7027 9007
---------
Mail:      info@hojskolendk.dk
---------
skype:   hojskolendk

Samarbejdspartnere »

  • An Image Slideshow
  • An Image Slideshow
  • An Image Slideshow
  • An Image Slideshow