Søs L. Pedersen


Højskole rejser

Livet er skønt her på de Caribiske øer og jeg elsker virkeligt tilværelsen. Undervisningen er spændende og anderledes, og vi er godt i gang med at lære hinandens stærke og svage sider gennem opgaver og teambuildingøvelser, vi dagligt bliver udfordret med.

På Water Island (hvor vi er) bor der kun ca. 150 mennesker, men kun 10 minutters sejlads fra os ligger den nærmeste store ø (St. Thomas), og der er der fuld af liv. På St. Thomas kører man i en slags safaritaxier og alle mennesker, vi møder(både på Water Island og St. Thomas), er både afslappede og venlige.

Vi bor i hyggelige hytter med fire personer i hver, og i vores hytte kommer vi godt ud af det med hinanden. Vi kommer tæt på hinanden, og det er derfor svært at undgå uenighed og små konflikter. Vi er dog rigtigt gode til at snakke om problemer, hvis de skulle opstå. Vores undervisere er også gode til at forstå sig på os, og hvis vi endelig har lidt feedback til turen, så er de super åbne for at høre det og evt. lave det om der skal laves om. Det synes jeg virkelig er rart, for så kan vi være helt ærlige overfor hinanden og løse evt. problemer hurtigt. Men det er virkelig nogle fantastiske mennesker, jeg er på højskole med, og vi er gode til at give hensyn og plads til hinanden.

Vores undervisningslokaler ligger lige ned til stranden, og derfor bliver det hurtigt til en dukkert eller fem i pauserne. Der er virkeligt også mange mennesker, der engagerer sig, når det kommer til sport, og det bliver tit til en løbetur om morgen, og beachvolley dyrker vi også meget af.

Halvdelen af holdet starter på at tage et dykkercertifikat på lørdag og jeg glæder mig sindsygt meget til at se alle korallerne og de fantastiske fisk, der findes i det her skønne klima.

Det er Thanksgiving på torsdag, så vi skal ned på stranden og spise en masse lækkert mad sammen med de lokale her på Water Island. Så det bliver også en oplevelse, der er værd at lægge i gemmeren.

Jeg vil ikke bytte det med noget, og jeg kan helt sikkert anbefale det for alle, der overvejer det.

Søs Lindeborg Pedersen
US Virgin Islands, 18. november 2010.

Info - US VIRGIN ISLANDS

Forløb & Undervisning

Højskoleopholdet er delt op i tre undervisningsperioder - hver af én måneds varighed - og vi skal undervejs bo på alle de tre eksotiske og smukke øer, der tilsammen udgør US Virgin Islands.


På hver af øerne er der tre ugers undervisning - på dansk - i et spændende fag, og der undervises mandag til fredag fra kl. 08.00 - 13.00. I alt ca. 75 timer pr. undervisningsperiode.


Projektstyring & Teambuilding  /  St. Thomas

Frivilligt Arbejde  /  St. Croix

Personlig Udvikling  /  St. John

 

Introugen

Vi starter eventyret med 3 rigtigt spændende dage i New York, hvor vi lærer hinanden at kende, bli’r rystet godt sammen og selvfølgelig i fællesskab udforsker en af verdens største og mest pulserende byer.


1. dag går med at ”lande” og det eneste vi umiddelbart har på programmet – efter en lang dag med transport - er en lille tur rundt i smukke Central Park og fællesmiddag om aftenen på en skøn autentisk italiensk familierestaurent.


2. dag i NYC gør vi jer - med HÖJSKOLENDK’s unikke ”NYC Adventure Race” - til mere end bare turister i den vibrerende storby. Med fuld fart på, kamera under armen og sjove udfordringer undervejs, får i set byen på rigtig fed vis. Glæd jer!
Om aftenen har vi sørget for at en af New York’s dygtigste tourguides tager os under armen og viser os alle de steder man bare skal se og alle de ”hemmelige” gader og kvarterer de fleste turister ikke opdager.


3. dag byder på en fridag, hvor alle kan gøre frit hvad de lyster. Du kan tage på shopping på 5th avenue, se en musical på Broadway, gå på sightseeing og se Chinatown, Little Italy, Greenwich Village, Soho, Frihedsgudinden, Ground Zero og alt det andet NYC byder på. Du kan også tage med Claus til FN’s hovedkvarter og blive inspireret og klogere på hvordan verdens økonomi "hænger sammen" eller tage med Thomas der tager downtown og bruger dagen på at fotografere og finde de skæve og fede vinkler på byen.


Efter 3 dage i Big Apple hopper vi på en flyver der tager os til St. Thomas i Caribien. Her bruger vi de første dage på at udforske øen, gå på sightseeing, by-vandring, nyde de fantastiske strande, lære lokallivet at kende og vænne os til den særlige caribiske stemning, der præger den gamle danske vulkanø.

 

Projektstyring & Teambuilding

Projektstyring & Teambuilding er et spændende og absolut relevant fag i forhold til din fremtid som enten leder, medarbejder eller måske endda iværksætter. Du får et godt teoretisk fundament og masser af praktisk erfaring med projektledelse, teamudvikling, gruppedynamik, teamcoaching, feedback, refleksion og teamroller. Vi laver personlighedstests og teamprofilanalyser, så du får grundig indsigt i dine stærke sider som teamplayer og vi går tæt på dine udviklingsmuligheder, så du kan blive en endnu dygtigere udgave af dig.


Vi skal desuden arbejde med teorien bag projektstyring og de procesværktøjer, der bla. ligger til grund for en succesrig projektleder. Fra kreativ idéfase til detaljeret og grundig planlægningsfase, afvikling af projektet og slutteligt den gode afslutning der kræver refleksion og evaluering.


Som afslutning på faget omsætter vi teori til praksis og I laver jeres helt eget projekt.


Projektstyring & Teambuilding byder på masser af udfordrende samarbejdsøvelser og er en rigtig spændende, inspirerende og sjov start på højskolen!


Glæd dig!


--------------------------------------------------


Er det mest teori eller praktisk?
Vi skal selvfølgelig bruge lidt tid på at arbejde med de grundlæggende ”værktøjer” i både projektstyring og teambuilding, og der hører lidt teori til dem begge. Dog er al vores undervisning baseret på ”Experiential learning”, der frit oversat betyder ”aktiv/oplevelsesbaseret læring”. Derfor fylder det praktiske over 80-90% af undervisningen og læring og udvikling kommer hovedsageligt fra det praktiske. Engagementet er altid super højt og der er masser af udfordrende, komplekse og sjove teambuildingøvelser, der både skaber grin, frustationer og fede team- og fællesoplevelser.


Hvad kan jeg bruge det til?
99,9% af alle mennesker har relationer de på en eller anden måde samarbejder med – oftest for at opnå nogle gode og brugbare resultater. Når vi indgår i en sådan relation er det en klar fordel at vi har forståelse for de dynamikker og mekanismer der har stor indflydelse på både proces og resultat.
Jo dygtigere vi er til at indgå i teams og fællesskaber jo nemmere er vi at arbejde sammen med.
Jo større forståelse vi har for os selv som individer og teammedlemmer, jo nemmere har vi ved at bidrage med lige nøjagtigt det vi er allerbedst til.

 

 

Frivilligt Arbejde

Vil du gøre en forskel for dig selv og andre, så glæd dig til faget Frivilligt Arbejde!


At være på højskoleophold i et fremmed land er en berigende oplevelse og fundamentet for HÖJSKOLENDK's handler om mennesker, fællesskab og respekt.


I undervisningen fokuserer vi generelt på teambuilding/projektledelse, frivilligt arbejde og personlig udvikling. Frivilligt arbejde fungerer som det naturlige bindeled, for når man besøger fremmede kulturer mener vi, at det er vigtigt at række ud, lytte og lære om lokale forhold, kulturer og traditioner. En god måde at gøre dette på, er at engagere sig i velgørende projekter eller på anden måde nyttigt, frivilligt arbejde. Alt afhængigt af destination og verdensdel varierer indsatsen. I Caribien har vi fx fokus på bæredygtighed, og tager udgangspunkt i den skrøbelige øko-balance og får indblik i hvordan alting hænger sammen på de små øer i det Caribiske Hav. Vi gør tillige en humanitær indsats i samarbejde med den eco-camp vi bor på.


I Frivilligt Arbejde, prioriterer vi praktisk erfaring, hvorved deltagerne får mest mulig tid til at gøre en forskel.

 

Personlig Udvikling

I faget Personlig Udvikling handler det overordnet set om de 4 intelligenser; den emotionelle, fysiske, mentale og spirituelle. Vi vil konkret arbejde med de 4 intelligenser gennem redskaber, metoder og nyeste viden indenfor coachingverdenen, mindfulness, "at-skabe-dit-liv-tænkningen" og improvisationslege.


I coaching er du og refleksionsspørgsmål i centrum. Hvor vil du hen med dit liv? Hvad giver dig den rigtige mavefølelse? Hvad drømmer du om? Hvad ønsker du at forandre?
Vi kommer til at arbejde med det at coache og blive individuelt coachet i små grupper. Du får spændende viden om, hvorfor coaching virker og i praksis prøvet coachrollen af.


Du får ikke mindst muligheden for at skabe forandring i dit liv ved selv at blive coachet. Coaching inkluderer både det mentale og emotionelle samt det handlingsorienterede. Hvis man er meget opmærksom, kan det også inkludere det fysiske og spirituelle.
Hvorfor coaching? Spørgsmålet er, om man som moderne menneske kan undvære de kompetencer, man får gennem coachingstrategier. Coaching kan du bruge enten som leder, selvstændig eller med venner og familie, der har lyst og behov. Det handler om at initiere og styre den personlige udvikling både i relationer, karriere, uddannelse og når vi som mennesker er alene. Individuelt set øger coaching din handlekraft til at gå den retning i livet, du føler er rigtig for dig.


Så kommer vi til mindfulness, som er en udviklingsmetode, der er blevet "hot" i Danmark både indenfor erhvervslivet, personlig udvikling og behandlingssystemet. Mindfulness betyder fuld opmærksomhed og handler om at komme mere ind i nuet og tilstede i vores krop. Hvor vigtigt det er at komme til stede i nuet, behøver vi bare at kigge ind i vores egen hjernes tankemylder for at forstå. Tankerne er altid i fortid eller fremtid og ofte i bekymring. Når vi har fuld opmærksomhed i nuet bliver i stand til at være mere innovative, frie og afslappede, fordi der kommer en pause fra det mentale lag, vi befinder os i det meste af tiden. Vi skal arbejde med mindfulness metoder både i forhold til at holde fokus, nå egne mål og ønsker i livet, at kende egne behov og i forhold til at få indsigt i, hvordan tanker virker på vores følelser og handlinger.


“The past is history. The future is a mystery. The present is a gift!”


At skabe sin virkelighed kan siges at være essensen af modul 3. Vi får indsigt gennem viden og øvelser, som peger på den sandhed, nyere forskning er nået frem til: Det er ikke det derude, der er problemet, det er vores egen fortolkning, der skaber vores virkelighed. Vi får lejlighed til at reflektere over, hvad vi ønsker at skabe og indsigt i, hvad der skal til for at skabe det. Fokus på vores personlige vision i livet vil hen mod tredje uge af modulet blive indfanget gennem en oplevelsesrig ”silent retreat”-event.


Som opmærksomhedsskabende elementer vil vi hver dag i undervisningen integrere små improvisationsøvelser, der enten inspirerer, udfordrer eller viser en pointe.

 

Friuger

Efter hver af de 3 undervisningsperioder har du en friuge, hvor du kan gøre nøjagtigt som du har lyst. Om du (og dine nye venner) tager til Cuba, Venezuela, Jamaica, Puerto Rico, udforsker øerne, vi bor på, daser i hængekøjen en hel uge eller hænger ud med vennerne på höjskolen, er helt op til dig.


Der er masser af eventyr omkring os derude, og mulighederne er store. Du kan tage på trek i regnskoven, sejle kajak i exceptionelt smukke naturområder, (wind)surfe, ride en tur på stranden, mens solen går ned, tage i byen og smage det lokale øl, slappe af på en af verdens 10 flotteste strande, tage på Jeep Safari, køre mountainbike i ørkenområdet, tage dykkercertifikat, snorkle i koralrev med skildpadder, hajer og rokker - eller noget helt andet…

 

Destinationsleder / Claus Marquart

Jeg hedder Claus, er 42 år og er født og opvokset i Århus. De seneste mange år har udlandsrejser været et naturligt omdrejningspunkt for mig, både privat og professionelt som rejseleder. Sammen med Thomas er jeg stifter, ejer og partner i HÖJSKOLENDK, som vi iværksatte i 2009. At etablere en højskole for unge mennesker på spændende destinationer, føles som et naturlig skridt, der på bedste vis giver mig mulighed for at bruge den livserfaring jeg har opnået indenfor en række forskellige erhvervsområder.


Før HÖJSKOLENDK har rejser og personlig udvikling været min røde tråd.
Tilbage i tiden tog jeg efter gymnasiet direkte på den 4½ år lange optiker-uddannelse. Udover klassisk optikerarbejde beskæftigede jeg mig i flere år med forskning indenfor syn, adfærd og psykologi og opnåede her interesse for personlig udvikling. Det bragte mig til spændende steder både i Europa og oversøisk.


Privat bruger jeg fx tid på at besøge venner og relationer rundt om i Danmark. Jeg spiller squash og løber, opholder mig i naturen, læser bøger, google’r og lytter rigtig meget til alverdens musik. Jeg holder meget af børn og elsker legedage med de børn jeg kender.


For mig er det afgørende at holde mig i bevægelse, så jeg ikke glemmer væsentlige sider af mig selv eller mine omgivelser. ”Kæden er aldrig stærkere end det svageste led”. Derfor er det vigtigt for mig at være opmærksom på hele cirklen og give tid til såvel fællesskab som at være alene. Der skal være plads til cheeseburger’en, såvel som grøn salat...


Hvilke uddannelser har jeg?
- Studenter-eksamen, matematisk-kemisk linie
- Optiker/optometrist
- Krop-og psykoterapi
- Rebirthing og zen-shiatsu
- Lægeeksamineret, fysiurgisk massør
- Kulturrejseleder
- Shamanic Training


Hvad er min erhvervsmæssige baggrund?
Efter en del år med intensivt arbejde og forskning indenfor optikerbranchen fik jeg mere og mere lyst til at lære om andre dele af livet og besluttede mig for at ændre kurs. Jeg hengav mig til et dybere indre fokus og valgte samtidig det stærkt berigende arbejde med handicappede som levevej. I samme periode begyndte også en del rejseaktivitet, der efterfølgende fandt en naturlig forlængelse i uddannelsen til og arbejdet som rejseleder.
I årene, der fulgte, viste min nysgerrighed sig stor for mange forskelligartede områder af livet og jeg har således arbejdet med IT-branchen, som håndværker, frivillig, foredragsholder, massør og i et par år også som direktør for en virksomhed, der specialiserede sig i udlandsinvestering.
Fællesskabet har altid været vigtigt, da gode, menneskelige relationer betyder en verden til forskel for mig.


Baggrund som destinationsleder
Grundet mit arbejde som rejseleder, og det deraf udviklede netværk samt min erfaring med personlig udvikling, var det naturligt at jeg blev destinationsleder på USVI, også kaldet Dansk Vestindien. Jeg har professionelt rejst en del derude og senest også for HÖJSKOLENDK, som forberedelse til vores kommende ophold.


Jeg glæder mig til at lære Jer at kende på US Virgin Islands!

 

Hvad er inkluderet i prisen?

•  Flybillet tur/retur DK–USVI, inkl. skatter og afgifter (Flybilletter betales separat til Riis Rejser A/S)
•  Indkvartering i New York på hostel
•  Indkvartering på USVI i hytter/lodges med plads til 4-6 personer
•  75 timers spændende undervisning i Teambuilding & Projektstyring
•  75 timers spændende undervisning/praktisk arbejde i Frivilligt Arbejde
•  75 timers spændende undervisning i Personlig Udvikling & Kommunikation
•  Kursusbevis, hvis du deltager i min. 90% af undervisningen
•  Dansk destinationsleder under hele opholdet
•  Undervisning af dygtige og engagerede danske undervisere
•  Personlig coaching under opholdet
•  Informationsmøde ca. 5 uger inden afrejse, sammen med de øvrige deltagere
•  Brev med detaljeret information om rejsen, inkl. pakkeliste

 

Hvad er ikke inkluderet i prisen?

•  Rejseforsikring og evt. afbestillingsforsikring (købes hos Gouda Rejseforsikring via HÖJSKOLENDK)

•  Lokal transport (fx daglig transport, forbindelsesfærger mellem øerne, etc.)

•  Måltider og drikkevarer

•  Lommepenge

 

Det er selvfølgeligt forskelligt hvor mange penge hver enkelt elev bruger, men de fleste af vores elever bruger mellem 20.000 og 25.000 DKK alt inklusiv, under hele opholdet i Caribien.

 

Med de 4 nedenstående punkter bør du kunne lægge et realistisk budget for de 3 måneder på US Virgin Islands med HÖJSKOLENDK.

 

1. Mad

Regn med lidt lavere eller samme madbudget derude, som du har derhjemme. Oftest laver man mad sammen og handler ind 3-4 mand sammen for at spare penge. Yderligere vil der opstå madklubber på kryds og tværs, hvorved man også vil spare penge ift til Danmark.

 

2. Lommepenge
Lommepenge går der klart flest af, hvis du i friugerne vælger at rejse rundt til andre steder (Puerto Rico, Florida, Miami m.m.), men også byture og mærkevarekøb kan være en stor post (-:
Læg et fornuftigt budget for det du synes at du må/kan/vil bruge. 

15.000 til 20.000 DKK er for mange et realistisk beløb, men det svinger en del fra elev til elev. Vi har set lavere forbrug, men også højere.

 

3. Forsikring
Du skal budgettere med ca. 1.900 DKK for den obligatoriske Gouda rejseforsikring.
I evt. tilvalg kan du købe en såkaldt ”Gouda - Udvidet Ulykke” til ca. 350 DKK og/eller en ”Gouda Afbestillingsforsikring" til 6% af opholdets pris. Du hører nærmere ved tilmelding.

 

4. Transport

- Til og fra lufthavnene
- Ture og billeje lokalt på øerne til særlige steder og indkøb 
- Forbindelsesfærger mellem øerne (mulighed for vandflyver)

 

Transport for de 3 måneder på USVI er oftest ca. 2.000 DKK.

 

Når du kommer hjem vil du kunne fortælle at du...

•  Tog dykkercertifikat i det caribiske hav sammen med vennerne
•  Boede 3 uger i regnskoven og gjorde en reel forskel for andre
•  Flyttede grænser, fik energi og tog nye udfordringer op
•  Vandrede i nogle af Caribiens smukkeste naturområder, og så iguaner, vilde heste og slanger
•  Knyttede stærke bånd med fremmede mennesker, som blev venner for livet
•  Chillede på flere af verdens smukkeste strande
•  Havde 3 fede dage i en af verdens største og mest pulserende byer - New York City
•  Blev målrettet og mere afklaret omkring din fremtid
•  Lærte en masse om Danmarks spændende fortid i Caribien
•  Opdagede sider af dig selv, du ikke vidste du havde
•  Fik øvet dig i at tale og forstå engelsk, og fik udvidet dit ordforråd
•  Blev bevidst om din egen rolle og blev bedre til forstå dig selv og andre
•  Powershoppede på 5th avenue i New York City og i Yacht Haven på St. Thomas
•  Blev mere nysgerrig på hvem du er, fandt dine stærke sider, og fik mere selvtillid
•  Havde en fed adventuredag på St. Croix med Jeep Safari og kajaksejlads
•  Gennemførte et world class ”ridge-to-reef” hike i regnskoven på St. Croix

 

Det siger vores elever om USVI, Caribien...

Coming soon... :o)

 

Mangler du info...

Så smid en mail afsted til os med dine spørgsmål på: info@hojskolendk.dk

Eller ring til os på kontoret: 7027 9007

 

Vi glæder os til at høre fra dig!

 

Photos - USVI

rejsebreve - US VIRGIN ISLANDS

Prev Next

Line Frier

Line Frier

At vågne op lørdag morgen d. 12 november var meget surrealistisk. Det var svært at forholde sig til, at jeg skulle være væk i 3 måneder, væk fra alle mine...

Læs mere

Mia Hartvigsen

Mia Hartvigsen

Det at rejse rundt i Caribien har været intet mindre end fantastisk. Menneskerne er så fantastiske og meget åbne. De fortæller gerne sjove historier og hjælper altid hvis man ikke...

Læs mere

Julie S. Olsen

Julie S. Olsen

HÖJSKOLENDK har givet mig muligheden for at lære! Lære mere omkring mig selv, lære andre steder i verdenen at kende, lære om teambuilding, om naturen, bæredygtighed, andre mennesker og vigtigst...

Læs mere

Julie Plougmann

Julie Plougmann

Tre måneder. Det lyder umiddelbart ikke af så lang tid, men når man står som 18-årig i Københavns Lufthavn og er på vej væk hjemmefra for første gang nogensinde, og...

Læs mere

Søren Schmidt

Søren Schmidt

Det var lidt af et spontant valg da jeg tilmeldte mig HÖJSKOLENDK’s ophold på US Virgin Islands i Caribien. Jeg havde været ude efter et fuldtidsjob i et godt stykke tid,...

Læs mere

Charlotte Luxhøj

Charlotte Luxhøj

From all of me to all of you (på en eftermiddag i den tropiske skov på St. Croix:) Travelling through time, Is a joy of mine Here to learn, here...

Læs mere

Charlotte Luxhøj

Charlotte Luxhøj

Udforsk. Drøm. Opdag. Tre ord, HÖJSKOLENDKs smukke slogan, ankommer til mig samtidig med en Golden Touch bus (er det i øvrigt en hentydning til Claus og Thomas’ faste hånd mht....

Læs mere

Mette, Rikke & Cathrine

Mette, Rikke & Cathrine

Cathrine Hribar 21 år fra København, Mette Abel 21 år fra Hjørring og Rikke Kristensen 30 år fra Herning, møder hinanden første gang, i Kastrup lufthavn lørdag den 13.november 2010. Mettes...

Læs mere

Søs L. Pedersen

Søs L. Pedersen

Livet er skønt her på de Caribiske øer og jeg elsker virkeligt tilværelsen. Undervisningen er spændende og anderledes, og vi er godt i gang med at lære hinandens stærke og...

Læs mere

Charlotte Luxhøj

Charlotte Luxhøj

Today’s Tropic Topic: At tænke ud af boksen. Nettet virker ikke, så det er tid til at sætte sig for at forfatte endnu et rejsebrev i stedet. I aften er...

Læs mere

Video - US VIRGIN ISLANDS

prev
next

News image

News image

News image

News image

HÖJSKOLENDK »

HÖJSKOLENDK
Kildevældsgade 60, 3.
2100 København Ø

Højskole rejser

Kontakt »

Tlf:       +45 7027 9007
---------
Mail:      info@hojskolendk.dk
---------
skype:   hojskolendk

Samarbejdspartnere »

  • An Image Slideshow
  • An Image Slideshow
  • An Image Slideshow
  • An Image Slideshow