om os


HÖJSKOLENDK er en dansk højskole for unge i alderen ca. 18-30 år.


Vi har specialiseret os i højskoleophold i udlandet og tilbyder dig en unik rejseoplevelse med ophold i fx US Virgin Islands i Caribien, Togo i Afrika, Indien/Nepal, Latinamerika og New Zealand.


Vores højskoleophold handler om dine drømme, mål og ønsker for livet. På dit ophold vil vi – på inspirerende og aktiv vis - arbejde på, at du udvider din tryghedszone og bliver en endnu stærkere udgave af dig selv gennem større bevidsthed om dine styrker.
Vi tror på, at du kommer hjem med endnu mere mod på alt hvad livet byder dig.


Vi tør godt påstå, at vi har meget på hjerte.
Vores undervisning tager udgangspunkt i fællesskab, det enkelte menneske og respekt for andre. Derfor kan du på de fleste ophold se frem til 225 timer med Projektstyring & Teambuilding, Frivilligt Arbejde og Personlig Udvikling. Vores undervisere er nøje udvalgt og har et særdeles højt engagement og fagligt niveau.


Vi ved, at det kræver højt engagement, hvis vi skal give dig en højskoleoplevelse for livet og sætter derfor fokus på dine muligheder også når undervisningsdagen er slut. Du kan på opholdet deltage i spændende workshops med temaer som foto, fridykning, meditation, massage, førstehjælp, dokumentarfilm, skriv en god jobansøgning, kajak, etc., Derved har du også i fritiden masser af muligheder for oplevelser med dine nye venner.


HÖJSKOLENDK er noget for dig hvis du... 
er vild med højskolefællesskab, ønsker at lære om fremmede kulturer, kan lide eventyr, vil rejse med rygsæk, vil opleve et stærkt sammenhold, vil udfordres, ønsker meningsfyldt undervisning og ikke mindst en tryg rejseoplevelse.


De, der kender HÖJSKOLENDK, har beskrevet vores ophold som ”dannelsesrejser med noget på hjerte”. Du kan andetsteds læse mere om hvad andre siger om os i form af rejsebreve og blogs fra tidligere elever samt gennem udtalelser fra vores samarbejdspartnere. Sidstnævnte tæller flere spændende danske virksomheder, som vi er stolte af at arbejde sammen med, fx BØRNEfonden, Merkur Bank, Gouda Rejseforsikring, Riis Rejser og Co2-neutralt website.

For en god ordens skyld skal det nævnes, at vi er uafhængige af religion og intet har at gøre med Tvind.

Lad dig inspirere af vores hjemmeside og kontakt os, hvis du ønsker svar på spørgsmål eller et personligt møde.


Udforsk. Drøm. Opdag.


Velkommen til HÖJSKOLENDK!

 

Hvem er vi?

News image

Claus Marquart Jørgensen / Adm. direktør & Medejer
Claus er adm. direktør og medejer af højskolen. Han sørger for at vi leverer det vi lover vores elever og samarbejdspartnere og hans ansvarsområder inkluderer bla. vores dygtige destinationsledere og undervisere, den røde tråd i undervisningen og vores samarbejde med BØRNEfonden, Riis Rejser og Gouda Rejseforsikring. Før han iværksatte HÖJSKOLENDK med Thomas, rejste han vidt omkring som kulturrejseleder - bla. til Sydafrika, Dansk Vestindien, de Britiske øer og USA.

Thomas F. Carlsen / Projektchef & Medejer
Thomas er projektchef og medejer af højskolen. Han varetager bla. den daglige drift og ansvarsområderne tæller bla. marketing, hjemmeside, økonomi og undervisning. Du kan desuden møde ham på destinationerne US Virgin Islands, Indien, Togo og New Zealand hvor han underviser i faget "Projektstyring & Teambuilding". Han er bla. uddannet Proceskonsulent, ID Lifecoach, dykkerinstruktør, brandmand og røgdykker og sad 4 år som Projektchef i DK's største teambuildingfirma før han iværksatte HÖJSKOLENDK med Claus.

Anne Sofie Lund Tannebek / Destinationsleder - New Zealand
Anne Sofie er bachelor uddannet i Idræt og Sundhed ved Syddansk Universitet og er netop nu ved at tage sin overbygning i humanistisk og samfundsvidenskabelig idrætsvidenskab. I 5 år har hun arbejdet som instruktør indenfor teambuilding, og har desuden solid erfaring med projektledelse, fra Idræt og Sundhed i Odense, som praktikant i 'Global Education through Sport' og som projektleder for Red Barnet. Hun har rejst en masse og har bla. boet og arbejdet i London, rejst med rygsæk i Australien og været på opdagelse i Afrika.

Isak Birkeskov / Underviser, 'Projektstyring & Teambuilding'

Med Isaks baggrund som bachelor i sansedramaturgi og interaktion, et studie i biologisk systemteori og læreprocesser på universitetet, og et dagligt virke som foredragsholder, underviser og personlig træner, er det en super-kapacitet vi har fået tilknyttet HÖJSKOLENDK. Han underviser i Projektstyring & Teambuilding og er levende, entusiastisk, inddragende og enormt passioneret i alt han kaster sig ud i. Privat finder man ham ofte fordybet i en god bog, dyrke yoga, vandre i naturen eller dele gode oplevelser med venner.

 

Liselotte Ellegård / Underviser, 'Personlig Udvikling'
Siden 2001 har Liselotte haft stærkt fokus på mindfulnesstræning. Mindfulness indgår i hendes liv både ift arbejdet med private kunder i mindfulsolutions.dk, i arbejdet som jobcoach på Gimle Daghøjskole, i cand.pæd.psyk. studiet på Århus Universitet samt i forhold til egen personlig udvikling. Liselotte er uddannet stresscoach, psykoterapeut, lærer og fysiurgisk massør. I en overgang har hun arbejdet som teenagecoach og endnu tidligere var hun aktivitetspædagog for unge med psykiske vanskeligheder på Selma, et opholdssted for unge.

 

HÖJSKOLENDK »

HÖJSKOLENDK
Kildevældsgade 60, 3.
2100 København Ø

Højskole rejser

Kontakt »

Tlf:       +45 7027 9007
---------
Mail:      info@hojskolendk.dk
---------
skype:   hojskolendk

proud partners »

  • An Image Slideshow
  • An Image Slideshow
  • An Image Slideshow
  • An Image Slideshow
  • An Image Slideshow